facebook tracking
Teknisk Koordinator

Teknisk Koordinator

Kørende Teknisk Koordinator til kundeorienteret virksomhed

Selecta oplever stor vækst i Danmark og er for øjeblikket i en transformationsproces som involverer en højere grad af professionalisering. Vi ønsker altid at overgå de forventninger vores kunder har til os for at kunne overraske positivt.

Derfor søger vi en ansvarsfuld og selvstændig Teknisk Koordinator til Århus eller Trekantsområdet i Jylland, som vil være med til at sikre at vi når vores vision om at give samarbejdspartnere og kunder den bedste kvalitet og oplevelse hver gang.

Stillingen

Som Teknisk Koordinator får du ansvaret for at sikre driften af en række forskellige automatløsninger til kaffe, varme drikke, snacks og læskedrikke, samt betalingsløsninger hos vores kunder. Arbejdet er koncentreret omkring to hovedområder, der begge er vigtige for vores kunder:

  • Installationer, drift, service og vedligeholdelse
  • Administration og rapportering
  • Kundemøder & site surveys  (pre installation)

Du har muligvis en uddannelsesmæssig baggrund som fx Elektriker, Blikkenslager, Automekanikker eller Køletekniker og er derved vant til at gå systematisk til værk iht. fejlsøgning, reparationer og installationer af maskiner. Du har udeover interessen for det mekaniske flair for og indsigt i software og IT.

Arbejdet tager udgangspunkt fra din bopæl og du kører i en Selecta bil. Du skal derfor have kørekort til personbil, ren straffeattest og et godt helbred, samt et meget stort hjerte for at yde en god service og for at være sammen med andre mennesker.

Serviceminded teamplayer, der kan overraske positivt

Du er præsentabel og har en relevant teknisk og servicemæssig baggrund og er proaktiv, selvstændig og ansvarsbevidst.

Alle vores teknikere får uddannelse i at skabe en ’Kundeoplevelse i verdensklasse’ og ”Coffee Ambassador” en kaffeuddannelse i tre trin, der giver dig den ballast der skal til for at rådgive vores kunder omkring den gode kaffesmag og oplevelse.

Du er i besiddelse af lysten og evnen til at yde en fantastisk service der overrasker kunden positivt. Du er fleksibel og kan fungere i et tværfagligt samarbejde med vores Merchandicere og de øvrige Teknikere i en afdeling hvor arbejdsmiljøet kendetegnes ved kundefokus, stærk faglighed og en uformel omgangstone.

Dit overblik er stort men du taber ikke fokus på detaljen i de administrative opgaver og har styr på dine processer og arbejdsgange i øvrigt. Du trives med en alsidig hverdag i et dynamisk miljø og har en udadvendt natur.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kollega.

Kontaktperson Teknisk Teamleder: Ricki Guldhammer, Mobil: +45 21 61 34 72


 

Send ansøgning

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Afdelinger

Arbejdsplads og kultur

Vi bruger en stor del af vores liv på vores arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at vi trives, når vi går på arbejde. Et godt arbejdsmiljø skaber bedre resultater på lang sigt og når vi trives, samarbejder vi bedre.

Hos Selecta har vi en stærk overbevisning om, at vi hjælper med at skabe trivsel og inspiration på arbejdspladser med vores kaffe. Vi tror på, at vores kaffe gør underværker i hverdagen og skaber et kreativt arbejdsmiljø med overskud. Vi ved at kaffe, snacks og læskende drikke er bindeledet til et godt socialt samvær blandt kolleger og kan bidrage til kreativitet på arbejdspladsen.​

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor